Frederiksgade 79
1. april 2012 har FO-Aarhus erhvervet bygningen Frederiksgade 79 i Aarhus og dermed føjet adressen til FO-byen.
Indholdsfortegnelse
Ejendomsbeskrivelse
Den markante og fredede bygning opført i 1850 og kaldet Herskinds gård er beliggende under 50 meter fra Rådhuspladsen. Fortiden som købmandsgård og hotel anes i de gamle fredede bygninger, trods de mange senere ombygninger.
Det er hovedbygningen ud mod Frederiksgade, som FO-Aarhus har erhvervet. En 3-etagersbygning i klassisistisk stil/empirearkitektur med mansardtag med kviste, som er teglhængt med skifterovertag (tidl. opskalket tegltag). Bygningen fremstår med pudset facade og er malet i beige og offwhite. Facaden indeholder en række udsmykninger og fremspring, især det hindeagtige tilbagetrukne midterafsnit. De to gavlpartier, hver på to vindeuesfag træder risalit-agtigt frem og har en kraftig indskåret rendefugning. Et blændingsfag i nord med kurvehankshue modsvares af den nu lukkede portåbning i syd.
Bygningen er i øvrigt kendetegnet ved den svære gennemgående brunmalede kældersokkel. Bygningens rødmalede vinduer er af flagtype og er sprossede.
Ejendommen entreres i Frederiksgade i gavlen længst mod syd. Fra vindfang bevæger man sig et par trin op i et receptionsområde, hvorfra man kan gå op i hovedbygningens stueplan. Hovedtrappen er det synlige bevis på en ejendom i særklasse. Stuen, 1. og 2. sal er udformede med en midtergang med kontorer i varierende størrelser til begge sider samt toiletfaciliteter. I stueplan findes et køkken.
Bygningen indeholder kælder med adgang fra udvendig trappe og et tørreloft.
Forhuset var tidl. en 16 fag lang bindingsværksbygning i 2 stokværk opført af købmand Hans Jensen Buchtrup i 1716, men købmand Michael Herskind lod det smukke empirehus opføre i 1816 efter alt at dømme med murermester Anton Gert Monrad som arkitekt.
Efter at ejendommen midt i 1800-talllet var blevet delt, overtog stiftamtmand, kammerherre Th. Chr. Dahl i 1865 nr. 79. Samtidig blev forbindelsesbygningen imellem hovedlængen og sydlængen opført, vel med H. W. Shcrøder som arkitekt.
Den korte nordlænge blev allerede opført efter en brand i 1858 for købmand I.P. Petersen.
Efter at patriciergården i 1907 blev ombygget til hotel, lod ejeren Carl Møller arkitekt R. Frimodt Clausen projektere arbejderne.
Portindkørslen blev ændret i 1949.
Istandsættelse af gårdens gamle bygninger på tag og vinduer er foretaget for Aarhus Kommunes Skolevæsen i årene 1977-81.
Bindingsværksfløjen (der ikke tilhører FO-Aarhus) blev oprindeligt opført for købmand Christen Nielsen Haarbye omkring 1726. Senere med tilføjelser af rådmand Peter Herskind ca. 1800.
Michael Herskind
Købmand, grosserer 1817-1862. Medlem af borgerrepræsentationen i Århus 27. jan. 1848-1860. Viceformand 25. jan. 1849-1854. Formand 18. maj 1854-19. jan. 1860. Medlem af eller byens repræsentant i Indkvarteringskommissionen 1848. Budgetkomiteen 1848, 1854 og 1856-57. Skolekommissionen 1848-62.
Herskind tilhørte en af de ældre ansete århusianske købmandsfamilier. Efter at han havde tilbragt adskillige år i udlandet, navnlig Hamburg og London, tog han den 24. april 1843 borgerskab som købmand i Århus og etablerede sig nogle dage senere med kommissions- og vekselforretninger som arbejdsområde. Efterhånden oparbejdede han en betydelig eksportforretning, især i England. Han solgte også kul og mursten, de sidste fra Kyø teglværk vest for Nibe, ligesom han var inkassator for teglværket »Frederikslund«.
Foto fundet i Lokalhistorisk Samling i Aarhus (se fra baggården)
Kammerherre Torkild Christian Dahl
1807-1872. Politiker og stiftamtmand. Dimitterede fra Aarhus Katedralskole 1827, blev 1834 juridisk kandidat og efter nogle års virksomhed som amts- og herredsfuldmægtig 1837 overretsprokurator ved Viborg Overret.
I 1838 købte han sammen med en ven Moesgård (ved Aarhus) med gods og blev i 1844 eneejer af dette smukke herresæde. Han ligger begravet i Moesgårds park.
Dahl blev justitsråd 1854, etatsråd 1856 og kammerherre 1861. Ridder af Dannebrog 1852, Dannebrogsmand 1860 og Kommandør af 1. grad 1866.
Han var medstifter af det jyske historisk-topografiske selskab (senere Jysk Selskab for Historie) og var nøje fortrolig med fædrelandets litteratur og historie. Aarhus skylder ham anlægget af Fredensgade og nogle tilstødende gader, det første skridt fremad til byens hurtige udvidelse.
Det ny Missionshotel (afholdshotel)
Hotellet etableredes af Carl Nielsen i 1907. Der etableredes i første omgang 40 værelser. I perioden 1919 - 1924 ejedes hotellet af en direktør L. Ohlsson. Og det var muligvis i denne periode, at hotellet oplevede en tilgang af kunstværker af malere som Peter Mønsted, P.S. Krøyer og flere udenlandske kunstnere. Hotellet var populært blandt turister, der fandt behag i bygningens romantiske og landlige idyl. Det bestod indtil 1978, hvorefter bygningen blev sæde først for stadsingeniørens kontor, senere for Århus Skolevæsen.
Foto fundet i Lokalhistorisk Samling i Aarhus
De aarhusianske afholdshoteller
Missionshoteller har Aarhus haft flere af. I Frederiksgade lå i mange år Aarhus Ny Missionshotel. Bygningen blev i 1907 købt af hotelejer Carl Nielsen og etableret som missionshotel med 40 værelser. Missionshotellet i Frederiksgade dannede også ramme om Aarhus Afholdsforenings møder. Foreningen blev stiftet i 1880 for "at arbejde henimod Drikkeondets Udryddelse" af nordmanden fra Stavanger, John F. Hanson, der virkede som kvækerpræst.
Hanson besøgte Aarhus i forbindelse med afholdelsen af det første "totalafholdsforedrag" i marts 1880, og i forlængelse deraf inviterede han allerede dagen efter til et andet foredrag på rådhuset. Resultatet blev etableringen af Aarhus Afholdsforening af 1880, og 27 mænd og kvinder meldte sig allerede i løbet af foredraget. Hver torsdag aften kl. 8 holdt foreningen møde og var i 1898, fremgår det af en notits fra Aarhus Vejviser, oppe på 400 medlemmer. Missionshotellet i Frederiksgade bestod indtil 1978, hvorefter bygningen blev sæde først for stadsingeniørens kontor, senere for Aarhus Skolevæsen.
Læs meget mere om det historiske Frederiksgade 79 (f.eks. folketællinger) i dette lille hæfte, udarbejdet af Michael Frederiksen.
Den gamle Byport: Frederiksporten
Accise og byporte
Den gamle byporte var forhadte. De bremsede borgernes frie adgang ind og ud af byen. Og nogle steder, ikke mindst i København, var der opbygget et så stramt system, fordi det også havde en militær betydning, at borgerskabet ganske enkelt var lukket inde - eller ude - når porten var lukket. Her kunne der være en lille bolig til den såkaldte konsumptionsbetjent og måske også til hans familie, men det var langt fra altid, at familien boede her. Det var vist nok ikke tilfældet ved Frederiksport, for brandforsikringsprotokollen oplyser kun om en enkelt kakkelovn i bygningen på tre fag. Herfra overvågede han imidlertid nidkært trafikken ved porten. Når hestevognene om morgenen kom ind til byen med landbrugsprodukterne, der måske var beskyttet af hø eller halm, kunne han bruge sit forkætrede redskab - den såkaldte "søger" - for at sikre sig, at der ikke var noget gemt i halmen, der ikke var meddelt ham. Det var i virkeligheden kun en jernstang, men den havde den effekt, at den altid opdagede, hvis der lå et slagtet får, en skinke, ænder eller gæs under halmen. Han skulle herefter beregne afgifterne, føre dem til bogs, og så kunne bonden rulle videre ad den smalle Frederiksgade.
Byporten i Frederiksgade var vist nok den nyeste af byens mange porte. Den var opført i 1824,og kongen havde personligt givet tilladelse til, at så vel den som gaden bagved for fremtiden måtte bære hans navn. 25. september 1824 blev der nedlagt en sølvplade, der oplyste at porten var rejst i taknemmelig erindring om kongens besøg i byen. Herefter forsvandt navnet Brobjergvej for at blive erstattet af det i dag velkendte Frederiksgade.
Om byporten er der endnu at tilføje, at det var den sidste, der forsvandt i byen. De var opført for kommunale midler, hvorfor byen da også udbød den i licitation til nedrivning. Det gik meget stærkt - inden året 1851 var omme var alle porte med undtagelse af Frederiksport forsvundet. Der gik dog blot seks år, så forsvandt også Federiksport, men der var knyttet den betingelse, at sølvpladen "skulle vedblive at være kommunens ejendom". I dag er der ingen der ved hvor den er blevet af.
Nu var der endelig fri passage fra kirkegården mod byen. Først forbi en række tømmerpladser på begge sider af vejen, så passerede bonden Østergade på sin højre hånd. Gaden var endnu lukket af en hel husrække, så der var ikke noget, der hed Mørksgade. Det navn kom først til i 1898. Østergade endte derfor i Frederiksgade og forbandt netop Frederiksgade med Fredensgade. Undervejs krydsede den Søndergade Her lå flere byggepladser, for vejen var omkring 1850 kun ved at blive anlagt, små haver, marker, byggepladser og byggegrunde lå endnu mellem hinanden.
Vejen Bag om byen (fra: http://tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/frederiksport.htm)
Tolderstien, hvor tolderne patruljerede for at forhindre smugling ind i byen, udgjorde en stor del af vejen Bag om byen.
Stien førte fra nuværende Posthussmøgen og Telefonsmøgen til Telefontorvet og herfra bag om Frederiksgade op til midten af gaden mellem Østergade og Rådhuspladsen.
Her lå Brobjerg port i 1700-tallet ud for nr. 74 og 76. Porten var tarvelig at se på ligesom byens øvrige porte.
Frederiks port og Frederiksgade
Brobjerg port blev udsat for magistratens ambitiøse planer under Frederik VI’s (1768-1839) besøg i juni 1824.
Kongen var blevet modtaget med stor festivitas ved Mindeport, og da den enevældige konge nu var i byen, blev han anmodet om at vælge mellem tegninger til en ny byport.
Kongelig velvilje: Da kongen nu havde udpeget vinderprojektet, mente byens magistrat, at den måtte kvittere for den kongelige velvilje. Derfor kom gaden op til Brobjerg til at hedde Frederiksgade, og den nyopførte byport fik navnet Frederiks port.
a la Paris: Den nye port skulle ligne St. Denis og St. Martin i Paris, men sådan blev den aldrig realiseret. Den blev dog muret i modsætning til byens øvrige porte, der var af bindingsværk.
Brobjerg Port (fra: http://www.ulfimidtnord.dk/~/media/Subsites/Boernekulturhuset/Projekter/Aarhundredets-Festival/Byvandringer-paa-egen-haand.ashx)
Hvor Frederiksgade munder ud i Rådhuspladsen
Nord for plankeværket lå byens tre vange (marker): Møllevangen (ca. 3 km2), Skovvangen og Vorregårdsvangen (halv størrelse af Møllevangen).
Der var tovangsskift, og der var dyrkningsfællesskab. Men købstadens agerbrugere ejede deres jordlodder og de var skattefri i modsætning til i landsbyerne.
For en fair fordeling af god og dårlig jord var en gårdsavl på ca. 4,5 tdr. land fordelt på 5-6 agre på Møllevangen og 5-6 agre på Skovvangen og Vorregårdsvangen. Gårdene kunne også have en eller
flere tofter tæt ved bygrunden til mere arbejdskrævende jordbrug og store køkkenhaver. Tofterne var udenfor dyrkningsfællesskabet.
Brobjerg Port (fra: http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/byporte/?byport=198):
I slutningen af 1400-tallet stod Brobjergs Port i Frederiksgade formentlig noget nord for Sønder Allé. Omkring 1726 flyttede porten mod syd, hvor den stod til byportenes ophævelse i 1851.
1728 var der fornyelse af byens porte. De var af træ, skulle være 7½ alen høje, mellem de to portstolper var en porthammer, cirka 5-6 alen bred. Oven på porten blev sat en kongekrone. En G.A. Jensen siger i sine barndomserindringer, at portene var af træ, men at de opnåede efterhånden at få skiftet portstolperne ud med murede piller med gitterporte imellem.
1831 blev der opsat gitterværk til hver ports sidefløje for at forhindre indsmugling af hornkvæg.
1825 opførte byen en ny port i stedet for Brobjergport, nemlig Frederiksport til ære for Frederik 6.
I samarbejde med FO-Aarhus
